Koncept

Vi producerer træmøbler af højeste kvalitet, efter kundeordre. Det vil sige at vi øremærker din ordre, med specifikationer om netop dine særlige ønsker til størrelse, farve og udformning.

Kristensen & Kristensen er en multidisciplinær virksomhed, med forenede kompetencer, der kan dække alle trin i processen fra idé til færdigt produkt. Du kan sammenligne os med et stort snedkerværksted med egen tegnestue. Alt foregår inden for samme virksomhed. Dette betyder at vi har en ekstraordinær mulighed for at udføre koncept- og produktudvikling, samt at tilbyde specialløsninger.

Typisk samarbejder vi med en butik eller en kæde, om at skabe et koncept der passer ind i deres profil og kundegruppe. Vores koncepter består af en mere eller mindre udbredt møbelserie, der giver dig mulighed for at sammensætte størrelse, form og farve. Resultatet er skræddersyede produkter til netop dit hjem.

Her under kan du se nogle eksempler på koncepter vi har lavet med forskellige samarbejdspartnere.

 


 

Signature by Halvor Bakke. Møblerne i denne serie, har vi lavet i et succesfuldt samarbejde med den norske kæde Bohus.

 


 

WoodStory. Møblerne i denne serie, har vi lavet i et succesfuldt samarbejde med den norske kæde Møbelringen.

 


 

WOODSTORY / TIMBER. Disse koncepter, har vi lavet i et succesfuldt samarbejde med de danske kæder ILVA og IDEmøbler.

 


 

C.M.N. Living. Dette koncept har vi lavet i et succesfuldt samarbejde med Møblér der er en dansk sammenslutning af selvstændige møbelbutikker.